Risikofaktorer for demens
Demens er en sygdom, der påvirker hjernens evne til at behandle information, hvilket fører til nedsat hukommelse, tænkning og adfærd. Alzheimers sygdom er den mest almindelige form, men andre typer såsom vaskulær demens og Lewy body demens er også almindelige. Det er vigtigt at forstå risikofaktorerne for demens for at identificere måder, hvorpå man kan forebygge eller forsinke udviklingen af sygdommen. Nogle risikofaktorer er ukontrollerbare, mens andre kan ændres gennem livsstilsvalg.
Alder
Alder er den væsentligste risikofaktor for demens. Efter 65 års alderen stiger risikoen markant. Hver anden person over 85 år lider af en eller anden form for demens. På trods af dette er det ikke alle ældre, der udvikler demens, hvilket betyder, at andre faktorer som genetik og livsstil spiller en rolle.
Genetiske faktorer
Arvelighed kan påvirke risikoen for demens, især i familier, hvor sygdommen er almindelig. Forskning viser, at visse gener, såsom APOE-e4, er forbundet med en øget risiko for Alzheimers sygdom. Men selvom disse genetiske faktorer spiller en rolle, er de ikke afgørende. At have en genetisk disposition betyder ikke nødvendigvis, at man vil udvikle sygdommen, da livsstilsfaktorer også påvirker risikoen.
Hjerte-kar-sygdomme og diabetes
Der er en stærk sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og demens. Forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal og diabetes kan beskadige blodkarrene, hvilket fører til nedsat blodcirkulation i hjernen. Dette kan bidrage til udviklingen af vaskulær demens, en form for demens forårsaget af utilstrækkelig blodgennemstrømning til hjernen. Ved at styre blodtryk og blodsukkerniveauer kan risikoen for demens reduceres.
Rygning
Rygning er en klar risikofaktor for demens. Cigaretrøg beskadiger blodkarrene og kan føre til hjertesygdomme og slagtilfælde, hvilket igen øger risikoen for vaskulær demens. Rygning fremskynder også aldersrelateret hjernedegeneration og øger risikoen for Alzheimers sygdom. Rygestop er en af de mest effektive foranstaltninger til at forbedre hjernens sundhed og reducere risikoen for demens.
Alkoholforbrug
Højt alkoholforbrug øger risikoen for demens, især en form kaldet alkoholrelateret demens. Alkohol kan skade hjernens nerveceller og påvirke kognitive funktioner som hukommelse og dømmekraft. Derimod har moderat alkoholforbrug, især af rødvin, i nogle undersøgelser vist sig at have en beskyttende effekt på hjernen, men overdreven alkoholindtagelse er en klar risikofaktor.
Fysisk inaktivitet
Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for demens. Regelmæssig motion hjælper med at forbedre blodgennemstrømningen til hjernen og øge iltforsyningen, hvilket bidrager til en bedre hjernesundhed. Motion reducerer også risikoen for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og fedme, som alle er forbundet med demens. Moderat fysisk aktivitet, såsom at gå eller cykle, har vist sig at være effektiv til at beskytte hjernen og reducere risikoen for kognitiv tilbagegang.
Kost og fedme
En usund kost med højt indhold af mættet fedt og sukker kan føre til fedme, forhøjet blodtryk og diabetes, som øger risikoen for demens. I modsætning hertil har en afbalanceret kost rig på frugt, grøntsager, fuldkorn og umættede fedtstoffer, såsom omega-3 fedtsyrer, vist sig at beskytte hjernen. Middelhavskosten, som er rig på fisk, olivenolie og grøntsager, har fået særlig opmærksomhed for sine positive effekter på hjernens sundhed.
Lavt uddannelsesniveau og mangel på mental stimulering
Forskning viser, at personer med et lavt uddannelsesniveau har en højere risiko for at udvikle demens. Det skyldes blandt andet, at uddannelse er med til at opbygge en “kognitiv reserve”, som gør, at hjernen bedre er i stand til at håndtere skader eller forandringer, der opstår med alderen. Mental stimulering gennem hele livet, såsom at løse problemer, lære nye færdigheder og deltage i sociale aktiviteter, kan mindske risikoen for demens. Det er aldrig for sent at begynde at træne din hjerne – aktiviteter som at lære et nyt sprog eller spille et musikinstrument kan have positive effekter.
Depression og social isolation
Langvarig depression og social isolation er forbundet med en øget risiko for demens. Socialt aktive mennesker har en tendens til at have bedre hjernesundhed og en lavere risiko for kognitiv tilbagegang. Sociale interaktioner stimulerer hjernen og hjælper med at bevare kognitive funktioner. Depression, hvis den ikke behandles, kan også fremskynde kognitiv tilbagegang. Derfor er det vigtigt at bevare sociale kontakter og søge hjælp til psykisk sygdom for at beskytte hjernen.
Hovedskader
Tidligere hovedskader, især gentagne hjernerystelser, kan øge risikoen for at udvikle demens. Personer, der har været aktive i kontaktsport eller som har været involveret i ulykker, har større risiko for kronisk traumatisk encefalopati (CTE), en form for demens forårsaget af gentagne skader i hovedet. Beskyttelse af hovedet under risikable aktiviteter samt undgåelse af situationer, der kan føre til hjernerystelse, er vigtige forebyggende foranstaltninger.
Søvnforstyrrelser
Søvnproblemer som søvnapnø og kronisk søvnmangel har vist sig at øge risikoen for demens. Under søvn renses hjernen for toksiner, herunder beta-amyloid, et protein forbundet med Alzheimers sygdom. Mangel på søvn kan føre til en ophobning af disse proteiner, hvilket fremskynder udviklingen af sygdommen. Derfor er god søvnkvalitet afgørende for hjernens sundhed.
