Kan man dø af Parkinson? – Sådan ser slutstadiet ud

Det er et spørgsmål, mange stiller, når en nærtstående får diagnosen Parkinsons sygdom:
“Er det her noget, man kan dø af?”

Det korte svar er: ja – men ikke nødvendigvis på den måde, man måske tror. Parkinsons sygdom står sjældent som den direkte dødsårsag, men den spiller ofte en afgørende rolle i livets afslutning. Sygdommen svækker kroppen over tid og gør den mere sårbar over for alvorlige komplikationer.

Hvordan kan Parkinson føre til døden?

I slutstadiet påvirker sygdommen ikke kun bevægelse, men også vitale funktioner som synkning, vejrtrækning og balance. Dette øger risikoen for:

  • Lungebetændelse, ofte som følge af synkebesvær, hvor mad eller væske ender i lungerne (aspiration).

  • Faldulykker, som kan føre til brud og komplikationer, især hos ældre.

  • Underernæring og dehydrering, når det bliver svært at spise og drikke selv.

  • Kognitiv svækkelse og demens, især Parkinsondemens, som i høj grad påvirker helbred og kommunikation.

Hvad er Parkinsondemens?

Parkinson forbinder man ofte med motoriske symptomer, men i de sene stadier udvikler mange også demens. Parkinsondemens indebærer nedsat hukommelse, koncentration, sprog og dømmekraft.

Symptomerne ligner dem ved Lewy body-demens, som er nært forbundet med Parkinson. Kombinationen af fysiske og kognitive symptomer gør hverdagen udfordrende og kræver stabilitet og genkendelighed.

Hvad kendetegner slutstadiet af Parkinson?

Slutstadiet af Parkinsons sygdom indebærer typisk:

  • Udpræget træthed og stærkt nedsat mobilitet

  • Synke- og vejrtrækningsbesvær

  • Demens eller alvorlig kognitiv svækkelse

  • Øget risiko for infektioner

  • Totalt plejebehov

I denne fase bliver palliativ pleje central – med fokus på lindring og livskvalitet frem for behandling.

Hvad kan man gøre som pårørende?

Som pårørende spiller du en vigtig rolle i slutstadiet. Her er nogle råd:

  • Hav en åben dialog med sundhedspersonalet om palliativ indsats og symptombehandling.

  • Vær opmærksom på tegn på smerte, angst eller infektion.

  • Vær ikke bange for at tale om døden – det kan give ro og tryghed.

  • Ved demenssymptomer: skab rutine, ro og genkendelighed.

  • Søg støtte – både praktisk og følelsesmæssigt. Der findes tilbud til pårørende.

At dø med Parkinson er ikke det samme som at dø af Parkinson.

Sygdommen er sjældent den eneste årsag, men den præger ofte livets sidste kapitel. Når Parkinson kombineres med demens, bliver tålmodighed, forståelse og nærvær endnu vigtigere.

Ligesom ved andre demenssygdomme handler det ikke kun om medicin – men om at se mennesket bag sygdommen. At være der, også når ordene forsvinder, er noget af det mest værdifulde, du kan gøre.

Sensorems sikkerhedsalarm har GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm

Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til mennesker med demens. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende tilkaldes automatisk af sikkerhedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser, hvilket betyder, at uret udsender en lyd og fortæller brugeren, at det er tid til at tage sin medicin. Sikkerhedsalarmen kan også alarmere automatisk ved fald med den indbyggede faldsensor.

 

Senior med Sensorem trygghetslarm på armen. Larmet fungerar utomhus och utan hemtjänst

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS GPS-URET KAN HJÆLPE VED DEMENS