Hvordan behandles Parkinson? – En oversigt over mulighederne

Parkinsons sygdom er en kronisk og fremadskridende neurologisk sygdom, som endnu ikke kan helbredes – men der findes mange behandlingsformer, som kan lindre symptomer og forbedre livskvaliteten.

Behandlingen tilpasses individuelt og består typisk af en kombination af medicin, genoptræning, eventuelt kirurgi samt psykosocial støtte. Her får du et overblik over de vigtigste behandlingsmuligheder – herunder hvad der gælder, når sygdommen også påvirker hukommelse og tænkning.

Medicin – behandlingen begynder her

De fleste starter med dopaminrelateret medicin, da Parkinson skyldes mangel på dopamin i hjernen.

Almindelige præparater er:

• Levodopa – det mest effektive stof, der omdannes til dopamin i hjernen.

• Dopaminagonister – efterligner dopaminets virkning.

• MAO-B- og COMT-hæmmere – forlænger effekten af dopamin.

• Antikolinergika – anvendes især mod rystelser, primært hos yngre.

Medicineringen tilpasses løbende, efterhånden som sygdommen udvikler sig og bivirkninger opstår.

DBS – kirurgisk behandling ved fremskreden sygdom

Ved svære motoriske symptomer, som ikke længere kontrolleres af medicin, kan Deep Brain Stimulation (DBS) overvejes.

Elektroder indopereres i hjernen og forbindes med en impulsgiver, som regulerer hjernens signaler og kan mindske stivhed, rystelser og såkaldte „off‟-perioder. Behandlingen er dog ikke egnet for alle – især ikke personer med svær demens.

Genoptræning – for bevægelighed og livskvalitet

Fysioterapi, ergoterapi og talepædagogik er vigtige elementer i Parkinsonbehandling:

• Fysioterapeuten hjælper med balance og bevægelighed

• Ergoterapeuten tilpasser hverdagsaktiviteter og bolig

• Talepædagogen støtter ved synkeproblemer og stemmebrug

Træning bør starte tidligt og følges op løbende.

Parkinson og demens – når hjernen påvirkes

Parkinsons sygdom rammer ikke kun kroppen – med tiden udvikler mange også Parkinsondemens. Det kan betyde problemer med hukommelse, koncentration, planlægning og i nogle tilfælde hallucinationer.

Behandlingen kræver:

• Justering af medicin (nogle præparater kan forværre psykiske symptomer)

• I nogle tilfælde demensmedicin, fx kolinesterasehæmmere

• Struktur og ro i hverdagen

• Øget støtte og eventuelt plejehjemsplads

Når både krop og kognition er påvirket, kræver det stor tålmodighed og helhedsorienteret omsorg – både fra fagfolk og pårørende.

Psykosocial støtte – den menneskelige faktor

Parkinson påvirker også humør og trivsel. Træthed, angst og isolation forekommer ofte – både hos den syge og de pårørende.

Støttemuligheder kan være:

• Samtaler med psykolog eller socialrådgiver

• Pårørendegrupper og netværk

• Information og undervisning

• Fast kontaktperson i sundhedssystemet

At behandle Parkinson handler ikke kun om medicin – men om at bygge et liv op omkring sygdommen.

Når Parkinson påvirker både bevægelse og tænkning, bliver samarbejde og støtte afgørende. Uanset om det drejer sig om gang, sprog eller hukommelse, findes der måder at skabe tryghed og livskvalitet på.

Ligesom ved andre demenssygdomme er helhedssyn nøglen – hvor omsorg, viden og nærvær spiller lige så stor rolle som piller og teknologi.

Sensorems sikkerhedsalarm har GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm

Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til mennesker med demens. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende tilkaldes automatisk af sikkerhedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser, hvilket betyder, at uret udsender en lyd og fortæller brugeren, at det er tid til at tage sin medicin. Sikkerhedsalarmen kan også alarmere automatisk ved fald med den indbyggede faldsensor.