Hvor almindelige er vrangforestillinger ved demens?
Demens er en samlebetegnelse for flere sygdomme, der påvirker hjernens kognitive funktioner. En af de mindre kendte, men ofte forekommende aspekter ved demens, er vrangforestillinger. Disse kan være meget belastende, ikke kun for personen, der oplever dem, men også for deres pårørende og sundhedspersonale. I dette blogindlæg undersøger vi, hvor almindelige vrangforestillinger er ved demens, hvilke former de kan tage, og hvordan de kan håndteres.
Hvad er vrangforestillinger?
Vrangforestillinger er falske overbevisninger eller opfattelser, som en person holder fast i på trods af klare beviser på det modsatte. Ved demens kan disse vrangforestillinger opstå som et resultat af hjernens degeneration og nedsatte kognitive funktioner. De mest almindelige typer vrangforestillinger hos personer med demens inkluderer:
- Paranoide vrangforestillinger: For eksempel at tro, at nogen stjæler deres ejendele eller forsøger at skade dem.
- Fejlidentifikation: Personen kan tro, at en nær slægtning er blevet erstattet af en bedrager.
- Falske minder: Personen kan tro, at de for nylig har gjort noget, som enten skete for længe siden eller slet ikke skete.
Hvor almindelige er de?
Forskning viser, at mellem 30 % og 50 % af personer med demens oplever en eller anden form for vrangforestillinger i løbet af sygdommen. Forekomsten kan variere afhængigt af, hvilken type demens personen har. For eksempel er vrangforestillinger mere almindelige ved Lewy body-demens og Alzheimers sygdom, mens de er mindre hyppige ved vaskulær demens.
Det er også vigtigt at bemærke, at sværhedsgraden af vrangforestillingerne kan variere betydeligt. Nogle personer kan opleve dem sporadisk og i mild form, mens andre kan have vedvarende og dybt forstyrrende vrangforestillinger.
Hvad forårsager vrangforestillinger ved demens?
De præcise mekanismer bag vrangforestillinger ved demens er ikke fuldt ud forstået, men forskere mener, at de skyldes en kombination af faktorer:
- Hjerndegeneration: Skader på specifikke områder i hjernen, såsom tindingelappen og frontallappen, kan forstyrre hjernens evne til at behandle information.
- Hukommelsestab: Hukommelseshuller kan få personen til at udfylde hullerne med falske overbevisninger.
- Stress og angst: Disse faktorer kan forværre vrangforestillingerne og gøre dem mere intense.
Hvordan kan vrangforestillinger håndteres?
Håndtering af vrangforestillinger hos personer med demens kræver tålmodighed og forståelse. Her er nogle strategier, der kan være nyttige:
- Anerkend personens følelser: I stedet for at diskutere eller modsige, forsøg at vise empati og forståelse for deres oplevelse.
- Skab et trygt miljø: Sørg for, at personen føler sig tryg og omgivet af velkendte genstande og mennesker.
- Undgå konfrontation: Hvis vrangforestillingerne bliver for intense, forsøg at aflede opmærksomheden til noget andet.
- Samarbejd med sundhedspersonale: Medicinsk behandling, herunder medicin mod angst eller psykose, kan nogle gange være nødvendig.
Vrangforestillinger er en almindelig, men ofte undervurderet udfordring i demensomsorgen. De kan variere i intensitet og form, men med den rette tilgang kan deres indvirkning minimeres. Forståelse, støtte og en individuelt tilpasset strategi er nøglen til at hjælpe dem, der er berørt af disse symptomer.
Sensorems sikkerhedsalarm har GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm
Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til mennesker med demens. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende tilkaldes automatisk af sikkerhedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser, hvilket betyder, at uret udsender en lyd og fortæller brugeren, at det er tid til at tage sin medicin. Sikkerhedsalarmen kan også alarmere automatisk ved fald med den indbyggede faldsensor.
