Hvad forårsager Parkinsons sygdom?
Parkinsons sygdom er en kronisk og fremadskridende neurologisk lidelse, der påvirker kroppens evne til at styre bevægelser. Den ses oftest hos ældre, men i sjældne tilfælde kan også yngre personer blive ramt. Selvom sygdommen er velkendt, er årsagerne stadig ikke fuldt ud klarlagt. Forskning peger dog på, at både genetiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle.
Genetiske faktorer
I cirka 10–15 % af tilfældene kan Parkinsons sygdom knyttes til arvelighed. Mutationer i bestemte gener, som LRRK2, PARK7, PINK1 og SNCA, er blevet forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdommen. Disse mutationer påvirker nervecellernes funktion og kan føre til, at de dør for tidligt. Det er dog vigtigt at forstå, at en genetisk mutation ikke nødvendigvis betyder, at man udvikler Parkinson – det betyder blot en øget sårbarhed.
Miljømæssige faktorer
Ud over genetik menes flere ydre faktorer at kunne bidrage til sygdommens opståen. Langvarig udsættelse for pesticider, tungmetaller og visse opløsningsmidler er blevet koblet til en forhøjet risiko. Også livsstilsfaktorer som fysisk inaktivitet og kostvaner er blevet undersøgt, men sammenhængene er endnu ikke endeligt fastslået.
Hvad sker der i hjernen?
Ved Parkinsons sygdom sker der et gradvist tab af nerveceller i en del af hjernen, der kaldes substantia nigra. Disse celler producerer dopamin – en signalstof, der er essentiel for at kunne kontrollere bevægelser. Når dopaminniveauet falder, opstår symptomer som rystelser, muskelstivhed og langsomme bevægelser.
Sammenhængen mellem Parkinson og demens
Ud over motoriske symptomer kan Parkinsons sygdom også påvirke de kognitive funktioner. Mange mennesker med Parkinson udvikler demens i sygdommens senere stadier. Parkinsondemens er kendetegnet ved nedsat hukommelse, vanskeligheder med planlægning og ændringer i personlighed. Dette skyldes, at sygdommen påvirker flere områder af hjernen – ikke kun dem, der styrer bevægelse. Derfor bør Parkinsons sygdom betragtes som en helkropssygdom, der kan påvirke både den fysiske og mentale sundhed.
Sensorems sikkerhedsalarm har GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm
Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til mennesker med demens. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende tilkaldes automatisk af sikkerhedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser, hvilket betyder, at uret udsender en lyd og fortæller brugeren, at det er tid til at tage sin medicin. Sikkerhedsalarmen kan også alarmere automatisk ved fald med den indbyggede faldsensor.
