Er hallucinationer almindelige ved demens?

Hallucinationer kan være et skræmmende og forvirrende symptom for mennesker med demens og deres pårørende. De betyder, at personen oplever indtryk, for eksempel at se eller høre ting, der ikke eksisterer i virkeligheden. Men hvor almindeligt er det egentlig, at hallucinationer opstår ved demens?

Hvad betyder hallucinationer?

Hallucinationer er falske sanseindtryk, hvor personen kan se, høre, føle eller ligefrem lugte ting, der ikke er der. Ved demens er det mest almindeligt med synshallucinationer, hvor den ramte ser mennesker, dyr eller genstande, som ingen andre kan se. Der kan også være tale om auditive hallucinationer, hvor personen hører lyde eller stemmer.

Hallucinationer og forskellige typer demens

Det er vigtigt at forstå, at forekomsten af ​​hallucinationer varierer afhængigt af den involverede type demens. Hallucinationer er særligt almindelige ved Lewy body-demens, hvor næsten to tredjedele af patienterne oplever visuelle hallucinationer tidligt i sygdomsforløbet. Disse hallucinationer er ofte meget detaljerede og realistiske.

Ved Alzheimers sygdom kan hallucinationer også forekomme, men de er mindre almindelige. Når de opstår, er det ofte i de senere stadier af sygdommen og kan være et tegn på, at sygdommen har ramt flere områder af hjernen.

Vaskulær demens er en anden type demens, hvor hallucinationer kan forekomme, men den er ikke så almindelig som ved Lewy body-demens. Når der opstår hallucinationer ved vaskulær demens, skyldes det ofte skader på bestemte dele af hjernen, der påvirker opfattelsen.

Hvorfor opstår hallucinationer?

Hallucinationer ved demens opstår normalt, når hjernens nerveceller og de kemiske signaler mellem dem forringes, hvilket kan føre til forvrængede eller forkerte sanseindtryk. Faktorer som stress, infektioner, medicin eller en ændring i miljøet kan også udløse eller forværre hallucinationer.

Hvordan håndterer man hallucinationer ved demens?

Det er vigtigt at håndtere hallucinationer med forståelse og ro. For pårørende og pårørende er det vigtigt ikke at stille spørgsmålstegn ved eller forsøge at overbevise personen om, at deres oplevelser er falske. At skabe et sikkert og forudsigeligt miljø kan reducere bekymring og angst hos den syge.

Lægemiddelbehandling kan i nogle tilfælde være nødvendig for at håndtere hallucinationer, men det er vigtigt nøje at overveje bivirkninger og andre risici.

Sensorems sikkerhedsalarm har GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm

Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til mennesker med demens. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende tilkaldes automatisk af sikkerhedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser, hvilket betyder, at uret udsender en lyd og fortæller brugeren, at det er tid til at tage sin medicin. Sikkerhedsalarmen kan også alarmere automatisk ved fald med den indbyggede faldsensor.

 

Senior med Sensorem trygghetslarm på armen. Larmet fungerar utomhus och utan hemtjänst

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS GPS-URET KAN HJÆLPE VED DEMENS