Alzheimers og lang levetid: Hvad kan man forvente?

Alzheimers sygdom er en progressiv neurodegenerativ sygdom, der påvirker hukommelse, tænkning og adfærd. Denne form for demens er den mest almindelige og udgør cirka 60-70 % af alle demenstilfælde. Et af de mest almindelige spørgsmål for både patienter og deres pårørende er: Hvor længe kan man leve med Alzheimers? Der er ingen enkle svar, fordi sygdomsforløbet varierer fra person til person.

Tidlig og sen indtræden påvirker levetiden

Den forventede levetid efter en diagnose af Alzheimers afhænger i høj grad af, hvornår sygdommen begynder. Mennesker, der rammes i en yngre alder, såkaldt tidlig debut (inden 65-årsalderen), har ofte et hurtigere sygdomsforløb end dem, der får sygdommen senere i livet. For disse patienter kan sygdommen udvikle sig hurtigere, og den forventede levetid kan være kortere.

Personer med sent debut (efter 65 år) har generelt et langsommere forløb, selvom det ikke altid er tilfældet. I gennemsnit lever en person med Alzheimers mellem 4 og 10 år efter diagnosen, men nogle kan leve så længe som 20 år eller mere afhængigt af andre helbredstilstande og hvor tidligt sygdommen opdages.

Sygdommens forskellige faser

Alzheimers udvikler sig i tre hovedfaser: tidlig, mellem og sen fase. I den tidlige fase er symptomerne ofte milde, og personen kan stadig være relativt selvstændig. Det er i den senere fase, hvor hukommelsestabene bliver mere alvorlige og flere kognitive evner forringes, at behovet for pleje stiger markant. Levetiden er påvirket af, hvor hurtigt en person bevæger sig fra en fase til den næste.

Andre faktorer, der påvirker levetiden

Det er vigtigt at forstå, at det ikke kun er Alzheimers i sig selv, der påvirker levetiden, men også andre medicinske tilstande og komplikationer. Mange mennesker med Alzheimers lider af infektioner, fejlernæring eller fald i de senere stadier af sygdommen, hvilket kan forkorte livet.

Men god pleje og trygge rammer kan forbedre livskvaliteten og i nogle tilfælde forlænge livet. Der findes i øjeblikket ingen kur mod Alzheimers, men der findes behandlinger, der kan bremse sygdomsforløbet og lindre symptomerne i en periode.

Sensorems sikkerhedsalarm har GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm

Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til mennesker med demens. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende tilkaldes automatisk af sikkerhedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser, hvilket betyder, at uret udsender en lyd og fortæller brugeren, at det er tid til at tage sin medicin. Sikkerhedsalarmen kan også alarmere automatisk ved fald med den indbyggede faldsensor.

 

Senior med Sensorem trygghetslarm på armen. Larmet fungerar utomhus och utan hemtjänst

LÆS OM HVORDAN SENSOREMS GPS-URET KAN HJÆLPE VED DEMENS