Glemsomhed hos ældre – Hvordan ved jeg, om det er normal glemsomhed eller demens?

Det er helt normalt, at hukommelsen svækkes med alderen, men hvornår bør man blive bekymret? Det kan være svært at skelne mellem almindelig aldersrelateret glemsomhed og tidlige tegn på demens. Her ser vi på de vigtigste forskelle, og hvad du skal være opmærksom på.

Normal glemsomhed hos ældre – en naturlig del af aldring

Mange ældre oplever, at deres hukommelse ikke er, hvad den har været. Dette er en naturlig del af aldringsprocessen og kan vise sig på følgende måder:

• Glemmer navne, men husker dem senere
• Forlægger ting, men finder dem efter at have ledt
• Glemmer lejlighedsvis, hvad de skulle gøre, men kommer i tanke om det igen
• Har sværere ved at håndtere flere opgaver på én gang, men klarer stadig dagligdagen

Så længe personen stadig kan fungere selvstændigt og huske de vigtigste ting i hverdagen, er der som regel ingen grund til bekymring.

Tegn på, at det kan være demens

Hvis hukommelsesproblemerne forværres og begynder at påvirke dagligdagen, kan det være tegn på noget mere alvorligt. Vær særligt opmærksom på følgende:

• Glemmer ny information hurtigt og kan ikke huske den senere
• Stiller de samme spørgsmål gentagne gange uden at huske svarene
• Forlægger ting på usædvanlige steder, f.eks. nøgler i køleskabet
• Har svært ved at følge samtaler eller forstå enkle instruktioner
• Farer vild på velkendte steder eller glemmer, hvordan man kommer hjem
• Ændringer i adfærd, såsom irritabilitet, mistroiskhed eller tilbagetrækning

Disse symptomer kan være tidlige tegn på demens og bør tages alvorligt.

Hvordan kan man skelne mellem almindelig glemsomhed og noget mere alvorligt?

Hvis du eller en pårørende oplever øgede hukommelsesproblemer, kan du prøve følgende:

• Observer forandringer over tid – Forværres glemsomheden gradvist? Er der også problemer med andre kognitive evner?
• Test hukommelsen – Kan personen huske, hvad de lavede i går? Husker de vigtige begivenheder?
• Spørg familie eller venner om deres observationer – Pårørende bemærker ofte forandringer, før personen selv gør det.
• Skriv eksempler på glemsomhed ned – Dette kan hjælpe lægen med at vurdere situationen.

Hvornår bør man søge hjælp?

Hvis hukommelsesproblemerne begynder at påvirke dagligdagen, bliver værre med tiden eller ledsages af ændret adfærd, er det en god idé at kontakte en læge. En tidlig undersøgelse kan afgøre, om der er tale om en behandlingsbar tilstand eller begyndelsen på en demenssygdom.

Jo tidligere problemet bliver taget alvorligt, desto bedre kan man håndtere situationen – både for den ramte og for de pårørende.

Sensorems sikkerhedsalarm har GPS-positionering, medicinpåmindelser og automatisk faldalarm

Sensorems tryghedsalarm er et eksempel på et teknisk hjælpemiddel specielt udviklet til mennesker med demens. Tryghedsalarmen fungerer udendørs og har indbygget GPS-positionering, så pårørende kan se brugerens position på et kort i Sensorem-appen. Pårørende tilkaldes automatisk af sikkerhedsalarmen (tovejskommunikation), hvis brugeren forlader et forudbestemt geografisk område. Tryghedsalarmen har også medicinpåmindelser, hvilket betyder, at uret udsender en lyd og fortæller brugeren, at det er tid til at tage sin medicin. Sikkerhedsalarmen kan også alarmere automatisk ved fald med den indbyggede faldsensor.